
Vil du prøve noget sødt, salt, sjovt og lyserødt? Så lav dine egne kandiserede, lyserøde popcorn. Har du de 5 ingredienser i huset, så tager det 10 minutter at lave dem, og så gør du hele familien lykkelig. Prøv min opskrift nedenfor
Jeg er simpelthen fjollet med de kandiserede popcorn, som man kan købe sig aldeles fattig i, så jeg har længe villet prøve kræfter med det selv. Det skulle jeg have gjort før, for det viser sig at være aldeles nemt og hurtigt at have med at gøre, og det er jo væsentligt billigere på den måde også. Vil du prøve selv, så er her naturligvis opskriften til dig, og det er en perfekt lørdags-treat.

Ingredienser
Method
- Start med at poppe popcornene i microbølgeovnen. Hvis du ikke er til den saltede version, skal du poppe dem i en gryde på gammeldags maner og uden salt. Jeg synes ikke det gør noget med saltet overhovedet!
- I en tykbundet gryde varmes alle ingredienser op, og så snart sukkeret ikke knaser hældes popcornene i gryden.
- Med en grydeske vendes og røres stille og roligt indtil bolsjemassen bliver tykkere og ikke længere virker tynd og vandig.
- Straks herefter hældes det hele på bagepapir til afkøling. Mens de afkøler kan du med fordel løsne dem fra hinanden og vende dem lidt rundt, indtil de størkner og får den mere rosa farve.
Servér de lyserøde popcorn i små papirsposer og husk så tandbørsten efterfølgende.
Jeg køber ofte mine “sjove” ingredienser hos Bagetid, som ind i mellem også har hindbærpulveret. Det fås nu også i diverse supermarkeder, så har du det ikke på hylden, kan du jo prøve med andre smage – lakrids måske?
Klokken 11.00 går det løs herhjemme med børnefødselsdag, hvor de lyserøde popcorn blandt andet skal serveres. Jeg glæder mig til at holde fest, og håber, at pigerne får en fantastisk oplevelse ♥


Maria Rokkedahl
februar 19, 2020 at 11:15 amHar du prøvet at lave dem en dag i forvejen?
Nu prøver jeg dagen før at lave dem, men mine popcorn bliver bare små og slatne af at komme ned i massen. Mon jeg gør det for tidligt? Eller har du prøvet noget ligende?
Dorte Bak
februar 21, 2020 at 11:17 amHej Maria. Jeg oplever at de bliver bedst på dagen, og så tror jeg ikke de skal puttes ned i karamelmassen for tidligt, da de i så fald suger fugt til sig. Jeg har kun prøvet at lave dem som der står angivet i opskriften, og det har jeg til gengæld prøvet flere gange med succes 🙂