Go Back

Opskrift på hjemmelavede karameller

Ret Dessert, slik
Antal 50 stk

Ingredienser
  

  • 25 gram smør
  • 200 gram sukker
  • 2,5 dl piskefløde
  • 2 dl lys sirup
  • 1 tsk vanillesukker

Sådan gør du
 

  • Alle ingredienser hældes i en tykbundet gryde og sættes over blusset. Du skal sætte et par timer af til projektet og blive ved massen, som skal omrøres regelmæssigt. Især når den rammer kogepunktet, er det vigtigt at skrue ned og røre, så det ikke går for stærkt.

Den rette konsistens

  • Hvis du har et termometer, så kan du tage udgangspunkt i at koge massen til den er 115-118 grader, hvis du ønsker en lækker og blød karamel, der kan trilles til kugler og holder formen. Ønsker du dine karameller mere hårde i det, så kog op til 120-121 grader.
  • Hvis du ikke har et termometer, så tag løbende lidt karamelmasse på en ske og lad det køle af for at se, hvordan det tager form. Du kan evt. lægge skeen i fryseren for at speede processen lidt op. Hvis den sætter sig til en fast konsistens, som du kan lide, slukker du for blusset.
  • Jeg plejer at lade massen stå i gryden ca. 5-10 minutter inden jeg hælder det ud på et stykke bagepapir, som jeg har smurt med lidt smagsneutral olie. Hvis du vil have karameller, der ikke flader ud i kanten, så brug en bageform.
  • Når karamellen er kold, skærer du firkanter i den størrelse, som du ønsker.
Keyword hjemmelavede karameller, julekarameller, julens opskrifter, juleslik, karameller til jul, sådan koger du karameller